Et typisk eksempel på Erik Bøghs illusionsløse karakteristik af mennesket i Billedbog for større Børn (1894) med tegning af J. Resen Steenstrup.

.

Digt af Christian Bredsdorff, flittig leverandør til børneblade; her fra Ugeblad for Børn (1. årg. Nr. 12, 1872).

.

I Danmark dukker børnebladene op i slutningen af 1700-tallet. Det første dansk skrevne er Adresse Avis for Børn, som udkom i 1779-82, men inden da havde den danske udgave af Madame de Beaumonts Magasin des Enfans vundet udbredelse under navnet Magazin for Børn (1763-64).

Op gennem 1800-tallet udkommer der flere og flere børneblade, hvortil skal lægges andre periodisk udgivne skrifter, ikke mindst julehæfter, men også de tidligere nævnte „Julegaver” og „Nytårsgaver”.

Et billede af tidens børneblade får man af nedenstående liste over titler med udgivelsesperiode; de er alle tilgængelige på Danmarks Pædagogiske Bibliotek:

  • Læsning for Børn og Børnevenner (1800)
  • Læsning for den Barnlige Alder (1804-07)
  • Magazin for Ungdommen (1818-20)
  • Bibliothek for Ungdommen (1835-38)
  • Børnevennen (1838-39)
  • Maanedsskrift for Børn (1845-47)
  • Underholdning for Børn (1853-54)
  • Børnevennen (1861-62)
  • Børne-Tidende (1865-73)
  • Børnevennen (1867-1919)
  • Den nye Børneven (1868-69)
  • Illustreret Børneblad (1871-78)
  • Ugeblad for Børn (1872)
  • Nordisk illustreret Børneblad (1873-90)
  • Ugeblad for Børn (1876-78)
  • Dansk Børneblad (1877-80)
  • Børnenes Blad (1877-98)
  • Dansk Børnetidende (1889-1918)
  • Illustreret Tidende for Børn (1890-92)
  • Børnenes Ugeblad (1895)

Som det ses af dette udsnit, var der børneblade, som blot udkom med nogle få numre, mens andre kunne udgives gennem årtier, ikke mindst Dansk Børnetidende og Børnevennen, som første gang udkom i 1867, og som fortsatte med at udkomme efter 1919 i en ny udgave. Det bemærkes, at „Børnevennen” var en populær betegnelse på børneblade, jf. det tyske børneblad Der Kinderfreund (1775-84) og det franske L'ami des enfans (1782-83).

Udgiverne af børneblade var typisk boghandlere eller forlag, men også enkeltpersoner og organisationer kunne stå bag. Således blev ovenfor nævnte Dansk Børneblad udgivet på dansk i Chicago af den danske evangelisk-lutherske menighed i USA, mens Dyrevennen, som begyndte at udkomme i 1897, blev udgivet af De Unges Forbund til Dyrenes Beskyttelse.

Blandt redaktørerne og ikke mindst bidragyderne til børnebladene er der flere gengangere. Tidligere er nævnt Julius Christian Gerson, som bl.a. redigerede Maanedsskrift for Børn sammen med H.V. Kaalund. Andre redaktører er Johan Christian Riise (1794-1875) med bl.a. Bibliothek for Ungdommen, Hans Christian Frederiksen (1840-1921) med Illustreret Børneblad og Christian Bredsdorff (1836-92) med bl.a. Børnenes Blad og Nordisk illustreret Børneblad. Leveringsdygtige forfattere var flere af de allerede portrætterede her i bogen: H.C. Andersen, Christian Winther, Christian Richardt, Gotfred Rode og Johan Krohn, men også forfattere, som i dag er helt ukendte, bidrog flittigt, bl.a. Anna Winkel-Horn, Zakarias Nielsen, P. Hansen-Sønderkøge og Johannes Holst, som også redigerede, hvortil skal lægges nogle af de anonymt skrivende kvinder, bl.a. „Eva”, dvs. Fanny Tuxen, og „Betty”, dvs. Betty Saugmann. Blandt illustratorerne var – som det også var tilfældet med billedbøgerne – en del af tidens malere samt egentlige børnebogsillustratorer som Pietro Krohn og Lorenz Frølich.

Helt forbundet med børnebladene blev H.C. Frederiksen og Chr. Bredsdorff, som begge – meget typisk – var blandt tidens fremtrædende skoleledere. Ikke alene redigerede de med stor succes; de skrev også hundredvis af digte og fortællinger i egne og andres blade, hvorfor de her kort skal præsenteres.

Hans Christian Frederiksen er måske i dag mest kendt som den rektor for Ordrup Gymnasium, der inspirerede en af sine elever til både forfattergerningen og til at oprette en skole, som byggede på Frederiksens ideer. Eleven var Gunnar Jørgensen, forfatter til Flemming-bøgerne. Frederiksen havde selv oprettet skolen i Ordrup nord for København, i begyndelsen med blot én elev. Han tog såkaldte „fosterdrenge” til sig, dvs. drenge, som blev betragtet som vanskelige, og måtte gennem mange år kæmpe for at få skolen anerkendt som „eksamensskole”. Sine pædagogiske ideer gav han udtryk for i læresætningen „Det vigtigste i Skolens Liv er alt det, der ikke staar paa Skemaet” og i forordet til den meget udbredte Dansk Læsebog for smaa Børn (1867):

"[…] vor første Opgave er stedse denne: at tage Barnet, som det er, at søge det der, hvor det staar, at stille os over for det, saa det kan føle, vi forstaar det, og i denne Følelse giver sig hen til os; først da kan vi i sand Forstand begynde at lære det noget, og da kommer Bogstaverne."

Til Illustreret Børneblad, som han redigerede, bidrog han med adskillige korte fortællinger og humoristiske digte som „Doven-Lars om Morgenen”:

"Uhret sagde: dik, dik,MorgenstundHar Guld i Mund;Sengen sagde: lig, lig,Morgenstunder sød til Blund;Riset sagde: smæk, smæk,staa nu op,din dovne Krop!Riset sprang paa Drengenog saa sprang Lars af Sengen."

Også Christian Bredsdorff var skolebestyrer. Ud over at skrive bidrag til børneblade redigerede han samlinger af fortællinger, bl.a. Nye Fortællinger for Børn (1875). Han skrev også tekster til de i tiden meget populære „Belønningsbøger”, som var små hæfter med illustrationer hentet fra tilsvarende udenlandske bøger. De blev udgivet i „Rækker”, dvs. serier, og kostede kun ti øre stykket. Af en annonce for bøgerne fremgår det, at alene første række skulle have solgt op mod 100.000 eksemplarer.

Bredsdorff yndede især det korte karakteriserende digt, som tog udgangspunkt i en aktuel anledning eller debat, sådan som det ses i „Et Par Stammefædre” fra Ugeblad for Børn, hvor det er Darwins udviklingslære, han kommenterer.

I Illustreret Børneblad, hvortil Bredsdorff også bidrog, var hans små digte ofte placeret på bladets forside, suppleret med en lille tegning. Et eksempel er en digterisk udgave (1. årgang, nr. 10, 1872) af den i samtiden meget kendte Politidirecteur Vilhelm Crones krav om hundeskat og om, at bidske hunde skulle bære mundkurv:

"Alle de Hunde, der bider, maaeFor Fremtiden med en Mundkurv gaae.Vil Hunde man holde, da man betalerFor hver om Aaret fem Rigsdaler.Alle de øvrige skal man drone,Ellers man bliver Mulkteret.Crone."

For at give et billede af, hvordan tidens børneblade var redigeret, skal Illustreret Børneblad omtales nærmere.

Det første nummer udkom 1. oktober 1871 og derefter hver anden søndag, og udgiveren August Bangs Forlag vidste godt, hvordan et nyt børneblad skulle introduceres for at få succes. På forsiden er der et brev til læserne med en stor tegning af H.C. Andersen, og på de følgende sider finder man en hyldest til digteren efterfulgt af dennes fabellignende digt „Spørg Amagermoer” om den gamle gulerod, som frier til „en yndig, lille Gulerod”, men allerede på bryllupsdagen sprækker i ryggen og dør til den yndige gulerods store glæde: „Nu var hun Enke, nu var hun glad, / Nu kunde hun leve som helst hun gad, / Kunde svømme som Jomfru i Suppefad, / Ung og glad.”.

Det første nummer, der ligesom de følgende var på blot otte sider, indeholdt i øvrigt et digt af Gotfred Rode, første del af et eventyr af „Eva” afsluttende med et „Fortsættes” og nogle gåder. Udgiveren meddelte også, at der var indgået aftale med kendte forfattere om at levere tekster, mens billeder „tildeels blive udførte af danske Kunstnere”. Ved langt de fleste tegninger opgives dog ikke illustratorens navn, når man ser bort fra brødrene Henningsen og Pietro Krohn. Sidstnævnte tegnede bladets logo, en grangren hvorpå sidder tre små englelignende børn.

H.C. Andersen leverede fire tekster til de første to årgange. Ud over „Spørg Amagermoer” er det den korte prosatekst „Sangen til Dukkerne” og to firlinjede digte, „Drengen og Hundehvalpen” og „Med det Onde og det Gode”.

Teksterne er både skøn- og faglitterære. Det er bemærkelsesværdigt, at mængden af eventyr og fabler ikke er stor. Til gengæld er der er en del prosafortællinger med realistisk indhold. Virkeligheden presser sig på i denne periode og på en ny måde, allertydeligst i de faglige tekster, hvor aktuelle forhold kommenteres. Det er således ikke noget tilfælde, at Bredsdorff skriver om Darwin, for menneskets udviklingshistorie og forholdet til aberne fascinerer alle, og børnene skal også informeres. I et andet børneblad, BørneTidende, findes i 1867 en historie om „Orang-Utangen”, hvorom det efter dens død siges, at „den var mere end en Abe, med andre ord et Halvmenneske”.

I Illustreret Børneblad er der serier af artikler under fællesoverskrifterne „Kemiske Forsøg”, „Smaatræk af Dyrenes Liv” og „Fortællinger af Fædrelandets Historie”. I sidstnævnte mærkes et udpræget nationalt sigte. Typisk er den anonyme Tante Vilhelmines fortælling „Tinsoldaten. En lille Begivenhed fra Krigen 1864” og sangen „Danmark, mit Fødeland”, som gentager indholdet i tidens mange fædrelandssange:

"Blødt er vort Sprog, fuldt af skjøn Melodi,Yndigt som Fuglenes Kvidder det klinger,Hjertet i Sorg som i Glæde det tvingerTil Harmoni."

Forfatteren til dette digt er Johan Keller (1830-84), som jævnligt bidrager til Illustreret Tidende. Han var i sam- og eftertid kendt som varetager af de svageststillede børns tarv og som stifteren af Den Kellerske Aandssvageanstalt og Arbejdshjemmet for døvstumme Piger.

Der var mange børneblade, og de konkurrerede med hinanden. Som anført ovenfor nåede nogle kun at udkomme med få numre, og kun de færreste holdt mere end nogle år. Et billede af denne kamp for at overleve tegner bladene ofte selv. De minder jævnligt deres abonnenter om, at de skal holde fast og gerne skaffe nye abonnenter. Således også i Børnevennen nr. 12, 1876:

"Af mine Venner, jeg sikkert venter,de sørger for, jeg faa'r fler' Abonnenter;thi ellers mister jeg let min Huld.Vis nu, I ere mig tro som Guld!Vi høre jo dog saa inderligt sammen,Saavel i Alvor, som ogsaa i Gammen.Vel blev en Del af Jer konfirmert;Men jeg synes dog, det er hel forkert,At I strax lukke Døren i for den,der kommer til Eder som Børneven."

Noter

Oversigten over børneblade bygger på en registrering af Danmarks Pædagogiske Biblioteks samling af disse blade, som bibliotekar Marie Frederiksen fra Center for Børnelitteratur lavede i forbindelse et forskningsprojekt om 1800-tallets danske børnelitteratur. I bogen Digt og Klogskab (2003) og i V. Stybes Børnespejl (1969) findes der uddrag af børneblade.

De fire H.C. Andersen-tekster findes i Illustreret Børneblad i nr. 1 og 4 1871 og nr. 4 og 5 1872.

Vejviser

Værket Historien om børnelitteratur udkom i 2006. Teksten ovenfor er kapitlet Børnebladene.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig