Skolebøgerne (frem til 1780)

Nok kan man fra reformationen til langt op i 1700-tallet finde flere konsekvente forsøg på at opbygge et egentligt skolevæsen i Danmark med fælles retningslinjer, men det er alligevel forskellene, der springer i øjnene, bl.a. fordi de bygningsmæssige og økonomiske forhold sjældent blev løst tilfredsstillende, og fordi ikke alle så den store visdom i at tage børnene ud af produktionen og sende dem til oplæring.

Hvad der i et sådant skolesystem trods alt var med til at skabe en vis sammenhængskraft, var, at lærerne i vid udstrækning brugte de samme skolebøger og blev oplært i lærergerningen efter de samme bøger, fx Niels Jensens En smuk og meget nyttig Børnetugte fra 1559, Jørgen Simonsens Pædagogia eller Undervisning om Børns Optugtelse fra 1587 og Bernt Siewerts Tvende Skolemetoder fra 1691.

Skolebøgerne var først og fremmest udgaver af Luthers lille katekismus, ABC'er, regnebøger og formularbøger, hvoraf eleverne skulle lære at skrive forskellige former for breve. I 1700-tallet kom også en form for læsebøger til.

Kendt blandt danske udgaver af Luthers lille katekismus er biskop Nicolai Edinger Balles (1744-1816) Doctor Morten Luthers Lille Catechismus, paa nye udgivet og forsynet med Anmærkninger, til Veiledelse for Skoleholdere i deres Underviisning, samt til Øvelse i Boglæsning for Børn, til Opbyggelse for de ældre, som ville korteligen igientage deres Christelige Børne-Lærdom, som titlen lyder i sin fulde længde. Den blev udgivet i 1786 og kom allerede samme år i et „Andet Oplag forøget og forbedret”. Den var, som det fremgår af titlen, forsynet med „Anmærkninger”, således at ingen mange år efter Luthers død – skulle være i tvivl om, hvordan teksten skulle læses. Bemærk oplysningen om, at den også kan bruges som en „korteligen” repetition for de voksne, som gerne vil have genopfrisket børnelærdommen. „Korteligen” vil i denne sammenhæng sige knap 300 tætskrevne sider.

Ved siden af den lille katekismus udkom andre lærebøger i kristendommen henvendt til børn og unge, bl.a. Erik Pontoppidans Sandhed til Gudfrygtighed i 1737 og Christian Bastholms Religionsbog for Ungdommen i 1785. Størst gennemslagskraft fik dog den såkaldte Balles Lærebog. Den udkom i 1791 med originaltitlen Lærebog i den Evangelisk-christelige Religion, indrettet til Brug i de danske Skoler og var på forsiden forsynet med oplysningen om, at den „sælges uindbunden for 8 Skilling Dansk”. Af bogens forord fremgår det, at kongen har „allernaadigst bevilget og tilladt […] at denne Lærebog maae tilhøre det til Skolelæreres Dannelse allernaadigst oprettede Seminarium […] Og maae ingen anden, end bemeldte Seminarium, nu eller herefter lade trykke, oplegge, eller andensteds fra eftertrykt i Vore Riger og Lande indføre, afhænde, eller forhandle foranførte nye Lærebog”. Det omtalte seminarium er Blaagaard Seminarium, som blev oprettet i bogens udgivelsesår, 1791.

Balles Lærebog indledes med en „Erindring til Lærerne”, hvoraf det fremgår, at „hvert enkelt Begreb, som indbefattes enten i Læresætningerne og de dermed forbundne Skriftens Sprog, eller i Anmærkningerne, maae først udvikles og forklares, førend Barnet lærer noget deraf uden ad” med en tilføjelse om, at „de Enfoldige, som ikke have Evne”, kan springe anmærkningerne over. Bogen er delt i otte kapitler med overskrifter som „Om Gud og hans Egenskaber”, „Om Menneskets Fordærvelse ved Synden” og „Om Menneskets sidste Tilstand” og afsluttes med „Kort Indbegreb af den Evangelisk-christelige Religions Hovedlærdomme”.

ABC'erne, som man også havde brugt i middelalderens klosterskoler, indeholdt efter reformationen typisk alfabetet, staveøvelser, tallene, den vigtigste del af katekismen og nogle bønner. Den første dansktrykte ABC udkom i 1591 på plattysk; den første dansksprogede i 1649. Derefter kom der adskillige ABC'er, i begyndelsen uden eller med ganske få illustrationer, evt. blot den obligatoriske hane, som allerede optrådte i den første danske ABC. Senere ser vi ABC'er, som er velforsynede med billeder og ofte humoristiske småtekster, især fra og med sidste halvdel af 1700-tallet. Den kendteste er Johan Rudolf Thieles (1736-1815) ABC med dyretegninger og digte som „Naar Crocodillen ynksomt græder, Den allersnarest Folk opæder” og „En Elephant saa tam kan blive, At Folk den styre kan og drive”. Netop denne ABC inspirerede H.C. Andersen til eventyret Abc-Bogen (1858), hvori den nye og den gamle ABC stilles over for hinanden, og hvor den gamle hane besværer sig over de alt for gode læsefærdigheder hos tidens børn: „Alting skal nu være nyt, være anderledes! […] Alt skal være saa fremad, Børn ere saa kloge, at de nu kunne læse før de kjende Bogstaver.”