Om Historien om børnelitteratur

Historien om børnelitteratur - dansk børnelitteratur gennem 400 år er skrevet af Torben Weinreich og udkom i 2006. Værket dækker perioden fra 1568, hvor den første egentlige børnebog på dansk, Niels Bredals Børne Speigel, udkom, til skæringsåret 1967, hvor forfattere som Cecil Bødker, Benny Andersen, Flemming Quist Møller og Ole Lund Kirkegaard debuterede som børnebogsforfattere.

Bogen skildrer udviklingen i dansk børnelitteratur frem til vores egen tid, med udblik til den udenlandske litteratur, som er med til at præge genren. Undervejs rettes en særlig opmærksomhed mod de sociale og samfundsmæssige omvæltninger, som har påvirket skiftende tiders opfattelse af barnet og børnelitteraturen.

Naturligvis får de store forfatterskaber - bl.a. H.C. Andersen, B.S. Ingemann, Christian Winther, H.V. Kaalund og generationen af "spejderforfattere" i begyndelsen af 1900-tallet - en grundig behandling. Men der bliver også plads til nærlæsning af mindre kendte forfattere som Julius Chr. Gerson, Sille Beyer og Ilia Fibiger. Værket rummer et stort antal illustrationer fra børnelitteraturens rige billedverden.

Historien er fortalt kronologisk, og den er delt op i seks kapitler:

Desuden rummer værket:

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig