Det er ikke noget tilfælde, at jeg som overskrift til denne første del af børnelitteraturens historie har valgt citatet „Børn er ligesom Aber” fra Peder Palladius' visitatsbog. Den grundlæggende opfattelse af forholdet mellem barn og bog er nemlig i perioden fra midten af 1500-tallet til slutningen af 1700-tallet den, at børn gennem læsning af litteratur skal opfordres, hjælpes og om nødvendigt tvinges til eftergøre, efterligne og efterabe.

I virkeligheden er den overvejende del af tidens børnelitteratur at betragte som nye udgaver af Niels Bredals Børne Speigel fra 1568. Bøgerne tegner billedet af det ønskværdige barn, og det er et barn, som holder sig rent i bogstavelig og overført betydning, ikke mindst i religiøs forstand. I slutningen af perioden fremhæves dertil oftere og oftere dyden som målet og som lastens modsætning, og man holder sig ikke tilbage fra både at lefle for barnet, som forfatteren til Den danske Skoelemester gør, eller at true barnet, som man ser eksempler på i Adresse Avis for Børn. Bøgerne er „spejl”- og „eksempel”-bøger. Og så ændrer det dybest set ikke meget, at man søger at imødekomme barnet ved at skrive dialoger mellem en voksen og nogle børn ind i teksterne, sådan som det ses i sidste del af 1700-tallet. Målet og indholdet forbliver på mange måder det samme, især hvis man vælger at anskue verden fra barnets synsvinkel.

Det ønskværdige barn, som omtales ovenfor, er også det lærevillige barn. Tanken om at børn skal lære noget – og meget gerne ved at frekventere en skole – markeres klart fra og med reformationen, og det fremstår tydeligere og tydeligere op gennem århundrederne. Folkeskoletanken opstår i virkeligheden tidligt, men der skal filantropiske strømninger til inden for adel og højborgerskab, sådan som vi ser det i slutningen af 1700-tallet, før tanken også ses som et gennemførligt samfundsprojekt.

Ovenstående betragtninger betyder ikke, at de mere end 200 år, der her er tale om, er én lang gentagelse af allerede fastslåede sandheder inden for børnelitteraturen, selvom det må erkendes, at lutherdommens forestillingsverden synes næsten enerådende i Danmark og omliggende lande. Det gælder ikke mindst Tyskland, hvorfra så at sige al inspiration til dansk børnelitteratur hentes, både hvad angår teksternes indhold og udformning, herunder genrevalg. Modbilleder kommer ikke mindst fra en mand som Comenius, der både i børnebilledværket Orbis Pictus fra 1658 og i sine pædagogiske skrifter tegner et mere nuanceret og ikke mindst fremadrettet billede af barnet, dets egenart og behov. Det er tanker, der genfindes hos John Locke og Jean-Jacques Rousseau, især hvad angår opfattelsen af det „naturliges” betydning. Lige præcis det „naturlige” skal vise sig at komme til at spille en central rolle i diskussionerne om barnet og børnelitteraturen op til og i de første tiår efter 1800.

Når børnelitteraturens betydning før 1780 skal vurderes, hører det med, at denne litteratur kun havde en yderst begrænset udbredelse. Mindre end i alt 200 værker drejer det sig om og kun få af dem blev – så vidt vi ved – udgivet i mere end nogle få hundrede eksemplarer. Et kvalificeret gæt er, at der i de omtalte 200 år tilsammen har været mindre end 50.000 eksemplarer af dansksprogede, dvs. danskskrevne eller til dansk oversatte, børnebøger i omløb, hvortil kommer en del ikke-oversat børnelitteratur. Til sammenligning bringes der i begyndelsen af 2000-tallet mere end 50.000 nye eksemplarer af børnebøger i omløb hver uge.

Noter

Citatet "Børn er ligesom Aber" stammer fra Peder Palladius' visitatsbog (ca. 1540).

Om tiden fra 1500 til 1800 kan der læses i flere historiske oversigtsværker, fx Gyldendals Danmarkshistorien (2. udg., 2003) bind 7-9. Se også Benito Scocozza og Grethe Jensens Danmarkshistoriens Hvem Hvad og Hvornår (Politiken, 1994).

Vejviser

Værket Historien om børnelitteratur udkom i 2006. Teksten ovenfor er kapitlet „Børn er ligesom Aber”.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig