H.C. Andersen

H.C. Andersen, 8. maj 1835 udkom på C.A. Reitzels Forlag et lille hæfte på 61 sider med titlen Eventyr, fortalte for Børn. Forfatteren var Hans Christian Andersen, født 2. april 1805, død 4. august 1875. Hæftet omfattede fire eventyr: „Fyrtøiet”, „Lille Claus og Store Claus”, „Prindsessen paa Ærten” og „Den lille Idas Blomster”.

Om inspirationen til disse første eventyr skriver H.C. Andersen i 1863 i bemærkningerne i bind 2 af opsamlingsudgaven Eventyr og Historier, illustreret af Vilhelm Pedersen:

"De tre førstnævnte Eventyr havde jeg i min Barndom hørt i Spindestuen og ved Humleplukningen. „Lille Idas Blomster” var derimod blevet til, ved at jeg en Dag hos Digteren Thiele fortalte hans lille Datter Ida om Blomsterne inde i den botaniske Have; et Par af Barnets Bemærkninger beholdt og gengav jeg, da Eventyret senere blev nedskrevet."

Om skrivemåden siger Andersen ved samme lejlighed: „Man skulle i Stilen høre Fortælleren, Sproget maatte derfor nærme sig det mundtlige Foredrag; der fortaltes for Børn, men ogsaa den Ældre skulde kunne høre derpaa.”

16. december samme år udkom hæfte nr. 2 med eventyrene „Tommelise”, „Den uartige Dreng” og „Reisekammeraten”, og med det tredje hæfte to år senere, indeholdende det meget lange eventyr „Den lille Havfrue” og det meget korte „Keiserens nye Klæder”, kunne Andersen så samle de i alt ni eventyr i ét bind med et forord, hvori han skriver:

"Medens enkelte Mænd, paa hvis Dom jeg sætter stor Priis, havde tillagt dem meest Værd af hvad jeg har skrevet, meente Andre, at disse Eventyr vare høist ubetydelige og raadede mig til ikke at skrive flere."

Og han afslutter forordet således:

"[…] om dette bliver det eneste [bind], beroer paa det Indtryk, jeg seer Samlingen gjør paa Publikum. I et lille Fædreland bliver altid en Digter en fattig Mand; Æren er derfor den Guldfugl, han især maa gribe efter. Det vil vise sig, om jeg fanger den, ved at fortælle Eventyr."

Andersen havde ganske rigtigt ikke tjent mange penge på de første to hæfter; 30 rigsdaler for hver fik han, svarende til mindre end i alt otte måneders husleje. På længere sigt fangede Andersen dog „Guldfuglen”, også i mere end én forstand. Han blev både berømt og velhavende på at skrive sine eventyr.