Forsiden på Niels Bredals Børne Speigel, trykt 21. juni 1568. Den regnes for Danmarks første børnebog. Bogen var på 28 sider og uden illustrationer.

.

Blandt teksterne i Niels Bredals Børne Speigel fra 1568 er en serie, som gennemgår kroppen fra øjnene til fødderne, i alt 12 tekster, især koncentreret om hovedet. Dette er teksten om munden.

.

Niels Bredals præcise fødsels- og dødsår kender vi ikke, men han er død efter 1578 i en ganske høj alder. Fra 1635 findes følgende optegnelse af borgmester Clement Sørensen Vedel (den yngre):

"Niels Bredal, som haver været her i Byen i Klosteret en Munkling, dog udi sine Grammaticalia vel funderet, giftede sig, efter Brødrene vare borte; blev siden udi Magister Hans Tavsens Tid sat til Skolemester, og var i den Bestilling over 50 Aar. Han var min første Skolemester; jeg kom et Barn i Skolen 1576. Blev for sin Alderdom aftakket og sig af Øvrigheden sin Livstid kongens Part af Hover Tiende, som siden fulgte Skolemesterne i mange Aar."

Man regner med, at Bredal er blevet løst fra munkelivet omkring 1530 for derefter i en årrække at fungere som privatlærer, inden han i 1542 indsættes som skolemester for den nystartede latinskole i Vejle. Ud over Bredal var der kun ansat en hjælpelærer, en såkaldt „hører”.

Når vi i dag overhovedet kender noget til Bredal og hans latinskole, hænger det sammen med, at en af hans elever var den senere berømte Anders Sørensen Vedel, der i 1575 oversatte Saxos latinske Danmarkshistorie til dansk og i 1591 udgav den første samling af danske folkeviser: It hundrede vduaalde Danske Viser om allehaande merckelige Krigsbedrifft, oc anden seldom Euentyr… Vedels svigersøn Ægidius Lavritsen skrev senere om dennes skoletid:

"Hans fromme og gudfrygtige Forældre have strax udi første Ungdom sat denne deres Søn til latinsk Skole […] under hæderlig og vellærd Mand, Hr. Niels Bredal, fordum Skolemester der sammesteds. Eftersom samme Hr. Niels Bredal var en fin, lærd og skikkelig Mand til Ungdommens Optugtelse, da haver han med Flid i al Troskab oplært denne sin unge Discipel med andre i Gudsfrygt og andre gode Lærdomme, saa at han i sin Alders 11te Aar kunne skrive ustraffeligen Latin og begyndte at gjøre latinske Vers."

Og Niels Bredal valgte ikke alene at tage sig af ungdommens optugtelse i rollen som skolemester. Han besluttede også at udgive en bog, nemlig Børne Speigel, angiveligt skrevet færdig „fierde Nyttaars Dag” og „prented i den Kongelig Stad Kiøbenhaffn aff Mag Vingaardt, Den 21. Dag Junius, Anno 1568”.

Bredal valgte at skrive i spejlgenren og på rim, sådan som det varganske udbredt på denne tid. Ud over børnespejle blev der også udgivet fx pige-, fyrste- og kongespejle. Genren skulle forstås helt bogstaveligt. I værket fandtes en række tekster,ofte udformet som læredigte, som læseren skulle spejle sig i, dvs. søge at efterleve ogefterligne bedst muligt. Derigennem kunne man træde ind i rollen som, hvad man dengangbetragtede som et rigtigt barn, en rigtig kvinde eller en rigtig fyrste. Blandt de mest kendtefyrstespejle er Machiavellis Fyrsten fra 1532. Pigespejleblev udgivet helt frem til 1800-tallets begyndelse, fx Pigespeilet, som udkom i 2. udgave i 1807. Bredal er selvganske bevidst om spejlmetaforen. Da han i Børne Speigel fortæller om, hvordan man helt konkret bør bruge et spejl, skriver han: „Efterdi denneBog it Børne Speigel monne være, Saa ville Wii noget om Speigel lære.”

I fortalen til Børne Speigel skriver Bredal, at fordi mange gode mænd har gjort sig så „stor Umage til at beschriffue paa Latine, huorledes Ungdommen skal retteligen optucktis wdi Guds Fryct oc ærlige Seder,” så vil han nu gøre det på dansk på grund af tidens sørgelige tendens til ikke at sende børn i skole: „Nu ære de faa som holder deris Børn til Scholen, Oc end ferre som lade dennom lære Latine, Der fore haffuer ieg (eders Børn besynderlige til Tieniste) udschreffuit paa Danske Rim nogen de fornæmmeligste Lærdomme”.

Bogen, som blot er på 28 sider, indeholder en række oftest ganske korte læredigte om, hvordan børn bør opføre sig. Bredal henvender sig direkte til børn, så der er ikke tvivl om, at det i sin hensigt er en børnebog. Ud over de belærende afsnit findes en række bønner, bl.a. en bordbøn, som var i brug et godt stykke ind i 1900-tallet.

Det hele begynder med morgenen: „Først huorledis Børn skal haffue sig om Morgenen”, her – ligesom i de følgende citater – gengivet i et sprog, der ligger nærmere vor egen tids:

"Tidligt om Morgenen skal du opstaaOg straks tage dine Klæder paa.Red dit Haar og vask Hænder og Mund,Og tjen siden Gud af hjertens Grund.Læs Budordene, Troen og Fader vor,Sammen med den Bøn, som herefter staar."

Budordene er de ti bud, og det lille indledningsdigt efterfølges af den første af bogens bønner. Og så remses det ellers op, hvordan børn i deltaljer bør opføre sig og holde sig pæne og rene, i en stor del af bogen kropsdel for kropsdel: hovedet, håret, øjnene, ørerne, næsen, munden, tungen, tænderne, skuldrene, livet, armene, hænderne, benene og fødderne – i nævnte rækkefølge. Detaljerigdommen får man et ganske godt indtryk af ved at læse digtet om næsen:

"Lad din Næse hverken dryppe eller rende,Snorke, snøfte, rynke eller stoppes.Når du Næsen rense eller tørre vil,Saa hav en særlig Næsedug dertil,Eller kast det paa Jord, men vær da straks rede,At det skal du med Foden bort træde,Lad dine Fingre ikke derved røre,Eller dine Klæder dermed at besmøre."

Den samlede tekst er selvfølgelig helt bundet til den tid, den er skrevet i. Vigtigt er det derfor at se, hvad forfatteren finder det fornødent at belære om. Skal man tro ham ret, så opfører tidens borgerbørn sig ikke bare dårligt, men helt uacceptabelt, og ikke mindst kniber det, som antydet ovenfor, med hygiejnen. Værst er deres bordskik, som de ikke har lært ordentligt hjemmefra, hvorfor det absolut længste enkeltafsnit handler herom.

Men det skal også bemærkes, at børnene i teksten kan finde argumenter mod de voksne, som hele tiden sætter dem i arbejde, hvis de da ikke lige er i skole. Børn skal ud og røre sig, og de skal have mulighed for at lege. Når et måltid er spist, og de ikke har andre gøremål, „da maa du at spadsere gaa”, for det „forlyster Sind, Hoved og Hjerne”. Og selvom børn „ikke plat ørkesløst (skal) gaa”, så skal der være plads til leg:

"Børn skulle ikke til alle Tider forbydes at lege,Men maa stundom sig forlyste og vederkvægeMed Skudsten, Bold, Trille og Top,Med Klode og Kejle, løbe og Hop,At sjunge, kvæde, danse og springe,Med Hakkebræt, Trompeter og Gier at klinge."

Dette efterfølges dog af en klar advarsel mod at spille kort og terninger, for herigennem lærer børn „deres Kald at forsømme” og „at stjæle og lyve” med det resultat, at de vanærer deres forældre. Ligeledes er det næppe noget tilfælde, at der efter afsnittet om bl.a. leg følger en formaning om at lade børn lære at læse og skrive.

Den belærende spejlgenre er som nævnt udbredt i tiden, uanset om bøgerne bærer ordet „spejl” i titlen, og Niels Bredal lægger i sin fortale da heller ikke skjul på, at han er inspireret af tidens kendteste opdragelsesværk for børn, filosoffen Erasmus af Rotterdams (1469-1536) De civilitate morum puerilium, dvs. „Om at civilisere Drenges opførsel”, fra 1526, oversat til tysk i 1530 med titlen Züchtiger Sitten Zierlichen wandels vnd höfflicher Geberden der Jungent og derefter til en lang række andre sprog i den del af Europa, som er gået over til lutherdommen. I Danmark udkommer en egentlig oversættelse først i 1623 med titlen Om Høffniskhed i Børneseder.

Bredals bog er stærkt påvirket af De civilitate morum puerilium. Det kan efterspores i detaljer afsnit for afsnit. Den tætte forbindelse får man en fornemmelse af ved at se på Erasmus' afsnit om næsen, svarende til det ovenfor citerede fra Børne Speigel:

"Snotten skal ikke hænge en i Næsen […], at snyde sig […] på Armen eller Albuen hører Fiskeblødere og Høkersker til; det staar heller ikke meget finere, at det sker med Haanden, dersom du straks snyder Snotten paa Klæderne."

Bredals selvstændige bidrag er dog så mange og så tilpassede den virkelighed, han kender, at Børne Speigel som helhed kan betragtes som et originalt dansk værk. Det bemærkes også, at Bredal hele tiden nævner både drenge og piger som bogens læsere. Begge køn skal således se at komme op om morgenen („reiss teg god Betid aff din Seng”) og bl.a. lære at skrive og læse, „huad heller du est Pige eller Dreng”. Hvad et enkelt afsnit angår, nemlig det meget lange om bordskik, synes Bredal inspireret af et andet af tidens opdragelsesværker, nemlig De moribus puerorum in mensa præcipue servandis, dvs. „Om Drenges Opdragelse sigtende mod at naa den højest tænkelige Fornuft”, skrevet i slutningen af 1400-tallet af den romerske pædagog og lærebogsforfatter Johannes Sulpitius og udgivet i Danmark på latin uden trykkeår i midten af 1500-tallet.

Børne Speigel henvender sig til et klart formuleret barne-„du”, men man fornemmer hele tiden, at det lige så meget er børnenes forældre og i nogen grad lærere, som er bogens målgruppe. Det er dem, der skal påtage sig ansvaret for, at børnene lærer disse „de fornæmmeligste Lærdomme”. Om datidens børn så faktisk med større glæde har læst bogen – det ved vi ikke noget om, heller ikke om hvor stor udbredelse den har fået. Når alt kommer til alt, blev andre bøger sikkert betragtet som nok så spændende, også selvom de ikke var skrevet direkte for børn. En af dem kunne være den meget udbredte rævebog.

Noter

Et uddrag af Pigespeilet (1. udg. 1797,2. udg. 1807) findes i Mette Winges antologi Pigespejlet (1982); heri findes også uddrag af andretekster vedr. pigeopdragelse fra midten af 1600-tallet til midten af 1800-tallet.

I Holger Fr. Rørdams Børnespejl fra 1894 er der er en nøjagtig oversigt over, hvor der er sammenfald mellem Bredal og Erasmus af Rotterdam, ligesom Sulpitius' læredigt om bordskik er gengivet på latin.

Vejviser

Værket Historien om børnelitteratur udkom i 2006. Teksten ovenfor er kapitlet Børne Speigel.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig