Orbis Pictus

Den tjekkiske pædagog Johann Amos Comenius (1592-1670) er blevet kaldt „billedbogens fader” og ikke uden grund. Hans store værk Orbis Sensualium Pictus (1658), som normalt blot kaldes Orbis Pictus, er en bog for børn på knap 500 sider med en eller flere illustrationer på hvert opslag. Bogen udkom første gang på dansk så tidligt som i 1672, og den danske titel giver et godt billede af, hvad bogen handler om: Den gandske Verden fuld af de Ting som kand sees og sandses afmaled. Bogen udbredtes til hele Europa. På det danske titelblad angives således, at bogen også findes på latin, teutonsk, gallisk, italiensk og polsk. Førsteudgavens billeder var forsynet med latinsk, tysk, ungarsk og bøhmisk (tjekkisk) tekst.

Comenius, som var født i Mähren (den østlige del af Tjekkiet) regnes som grundlæggeren af moderne pædagogik. Han tilsluttede sig trossamfundet de bøhmiske brødre, som knyttede sig til den protestantiske bevægelse. Brødrenes mål var den jævne og asketiske levevis. I 1600-tallets begyndelse blev de bøhmiske brødre fordrevet til Polen, hvor Comenius i 1648 blev deres biskop. Også herfra måtte han flygte, indtil han, bl.a. via Sverige, endte i Amsterdam.

Orbis Pictus er på mange måder en moderne lærebog for børn. Allerførst præsenteres læseren for alfabetet, som angives med lille og stort bogstav, en illustration og en kort sætning. I den danske udgave gengives sætningen på dansk og latin, hvor det pågældende bogstav optræder som forbogstav i et af de latinske ord, ofte verbet, fx „Os halat” („Munden aander”) ved bogstavet H. Derefter følger flere hundrede opslag, hvor læseren præsenteres for alt i denne verden: sangfugle, linned, skibbrud, bogtrykkerkunst, grimme og vanskabte mennesker, „Jordens Klodes undderste halfve Del”, børnelege m.m. På de genstandsrige billeder er der små tal, som henviser til teksten, hvor tingene benævnes på dansk, latin og tysk. Hertil kommer lange lister med ord og korte sætninger. Bogen har flere træk fælles med moderne billedordbøger for børn.

Comenius' tanke var, at børn skulle lære de mange genstande og deres navn at kende, og altså på flere sprog. Samtidig opfordrede han i bogens forord til, at børnene skulle tegne genstandene efter for på den måde at udvikle deres iagttagelses- og genkendelsesevne bedst muligt. I modsætning til så mange andre af tidens børnebøger blev denne bog i høj grad brugt, og uden fascinationskraft er den ikke den dag i dag.

Blandt Comenius' værker er også omfattende pædagogiske lærebøger, bl.a. Didacta magna, „den store undervisningslære”, skrevet i 1628-32, og hans kæmpe opsamlingsværk Opera didactica omnia (1657). Comenius så verden som et velordnet system, som Gud havde skabt som en naturens harmoni. Denne harmoni havde menneskeheden gennem tiden forbrudt sig imod, hvorfor en moderne pædagogik havde som opgave at genetablere denne gudsbestemte naturens orden.

Dette grundsyn præger også hans lille pædagogiske skrift om den såkaldte „Mutterschule”, oprindeligt udgivet i 1636 på tysk, oversat til dansk i 1874 med titlen Moderskole, eller Vejledning til Børns Opdragelse og Øvelse i Hjemmet i de første sex Aar. Hans metaforer for barn, opdragelse og menneskeliv er hentet fra planteriget. Man skal ikke opdrage for meget og for tidligt, for barnets hjerne er ikke udviklet før omkring 5-6 års alderen, og „hver den, der alligevel vil gaa anderledes til Værks, gjør en unyttig Gjærning; thi tager man en lille og svag Aflægger til Plantning, saa voxer den svagt og langsomt, medens den kraftige gror frodigt”.

Børn lærer i virkeligheden bedst gennem leg, siger han og holder – gennem plantemetaforikken – fast i, at alt ligger gemt i barnet fra fødslen af: „Intet skal bringes udefra ind i Mennesket, men Alt udvikles og ligesom avles frem af deres egen Natur”. Desværre, siger han, er skolen „i Tidernes Løb” blevet „ikke til hvad dens Navn betyder, en Leg og en Adspredelse, men til en Trædemølle og Marterkammer for Ungdommen”. Alt for mange lærere er „Lediggængere og Drukkenbolte”, som „prygle Alt ind med Vold”. En del af Comenius' tankesæt genfindes hos den noget yngre engelske filosof John Locke (1632-1704) og senere hos Jean-Jacques Rousseau (1712-78).