Ikke sjældent hyldedes i tidens børnebøger bogen og læsningen. Her indledningsdigtet fra Christian Winthers Fem og tyve Billeder for smaa Børn (1846) med tegning af Martinus Rørbye.

.

Constantin Hansens tegning til bogstavet C i Christian Winthers ABC (1863). Teksten lyder således: „Den Crocodil med megen Glæde / Den lille, sorte Dreng gad æde; / Men Drengen godt kan slippe væk, / Hvis bare han er snild og kjæk.”

.

Christian Winthers (1796-1876) mest kendte og udbredte værk er versromanen Hjortens Flugt fra 1855, gennem op mod hundrede år en yndet konfirmationsgave. Handlingen udspilles i middelalderen med junker Strange som hovedperson. På grund af en heks' onde rænker kastes hans elskede Ellen i fængsel, mens han selv spændes fast på ryggen af en hjort, som jages ud i skoven. Junkeren overlever, bl.a. takket være den ædle Folmer Sanger, et slet skjult portræt af digteren selv, hvorefter heksens forbandelse ophæves og de elskende forenes. Romanen er opbygget som en række af romancer. Kendtest er „Hvor tindrer nu min Stjerne?” og „Du, som har Sorg i Sinde”.

Hjortens Flugt var ikke skrevet for børn og unge, og det var Winthers andet kendte værk Flugten til Amerika heller ikke, men de blev begge betragtet som børne- og ungdomslitteratur. Flugten til Amerika optrådte første gang i Nogle Digte (1835), men fik en helt ny status, da en forlægger i 1900 valgte at tage digtet ud af dets sammenhæng og gøre det til en billedbog med Alfred Schmidts (1858-1938) syv helsides illustrationer. Dermed var en børnelitterær klassiker skabt.

Flugten til Amerika handler om drengen Peter, som – efter at have fået „Nul for de første Declinationer”, være blevet skældt ud for „et lille Hul paa de Casimirs Permissioner” og tilmed svigtet af „Bagerens Rikke” – beslutter sig til at flygte til Amerika sammen med lillebroren Emil, forsynet med en krydderkringle og en billedbibel. For i Amerika har man det godt:

"Confectrosiner og Mandler der groe,I store Duske de hængePaa Træerne sammen, to og to,Og koste slet ingen Penge.Brystsukkre du som Tvebakker seer,Som Rugbrød Chokolade,Med Sukkerkugler det hagler og sneer,Og regner med Limonade.Og Frihed har man endnu dertilFra Morgen til Aftens Ende,Man spytter paa Gulvet, hvor man vil,Og lader Cigarerne brænde.Man gynger den hele udslagne DagI deilige Vuggestole.Og det kommer an paa Hvers Behag,Om han gider gaaet i Skole."

Barnets naive skildring er i virkeligheden en dybt ironisk skildring af det billede af mulighedernes land Amerika, som findes i tiden, og som Winther ikke er alene om at forholde sig til. H.C. Andersen skriver på samme tidspunkt librettoen til Weyses opera Festen paa Kenilworth, der bygger på Walter Scotts roman, og heri forekommer denne duet med kor:

"Brødre, meget langt herfra,Over salten Vande,Reiser sig Amerika,Med de gyldne Strande,Det er der Fugl Phønix boer;Guld og Sølv paa Marken groer,Og i Skovens SkyggeStegte Duer bygge!Hvor frydeligt!Gud, hvor er det nydeligt!Skade, at Amerika,Ligge skal saa langt herfra.

[…]

Børnene de lege hverDer med Guld-Soldater,Hagler det, saa hagler derHollandske Dukater.Gaderne, tænk hvilken Pragt,Er med Specier brolagt,Og isøvne kommerGuld i Alles Lommer!"

På ægte biedermeiersk vis når Christian Winthers to flygtende drenge dog ikke langt, for snart åbnes vinduet, og morens stemme lyder: „Skynd jer nu strax herind igjen, / Nu kommer Dorthe med Maden”. Der står de så, betuttede, men lystrer „den moderligt myndige Stemme”, og lidt efter må Peter drage den velkendte konklusion:

"Min Vrede nedslog hendes blide Røst,Som Lysstraalen Egestubben,Jeg drukned min Sorg og fandt min TrøstPaa Bunden af Sagosuppen."

Christian Winther var halvbror til forfatteren Poul Martin Møller. Allerede tidligt var Winther – som så mange andre i tiden – splittet mellem digtningen og embedet. Således kaldes han efter nogle digteriske forsøg, bl.a. studentervisen med omkvædet „Herrer vi ere i Aandernes Rige”, i 1821 hjem til Købelev Præstegård for at blive manuduceret af sin stedfar. Tre år efter bliver han cand. theol. og får job som huslærer.

Gennembruddet som digter kommer i 1828 med Digte, bl.a. med „Flyv Fugl! flyv over Furesøens Vove!” og de første af de såkaldte „Træsnit”, som han tidligt er begyndt at skrive, bl.a. „Henrik og Else” og „Erik og Ellen”. Da han året efter får en stor arv, giver det ham mulighed for – efter at have bestået sin præsteeksamen – at rejse til Italien. Vendt tilbage herfra samler Winther sine digte i en ny samling, Digte, gamle og nye (1832), som følges af den allerede nævnte Nogle Digte, hvori også „Sjælland” findes (se Barnlighed er et Talent). Gennem årene bliver det til flere digtsamlinger og en række noveller, bl.a. Fire Noveller (1843) med den i skolen meget læste „Skriftestolen”. I 1859-60 udkommer Samlede Digtninger i ni bind.

Markant står Winthers kærlighedslyrik, ikke mindst de i alt 139 „Til Een”-digte, men også det meget smukke „Længsel” fra Sang og Sagn (1840). Winther var ligesom Emil Aareastrup en erotisk digter med en tidstypisk sans for det anede, dunkle og længselsfulde.

Ved siden af denne mere eller mindre kendte produktion står en lang række børnebøger, dvs. bøger, som helt bevidst er skrevet til børn. Så mange er det, at man med rimelighed kan sige, at Christian Winther har et egentligt børnelitterært forfatterskab.

Tre af børnebøgerne rummer hver 25 digte bestående af to strofer med hver seks linjer. Det er den særlige heyske form, som vi også kender fra H.V. Kaalunds Fabler for Børn. Digtenes to strofer er placeret på sidens nederste halvdel. Øverst er en illustration, og rundt om det hele en ramme. At der er 25 digte, er ikke noget tilfælde. Tidens norm er 50 digte, sådan som det kendes fra både Hey og Kaalund, men man kan altså også skrive en „halv Hey”.

Winthers tre „halv Hey”-samlinger er Fem og tyve Billeder for smaa Børn (1846), Billeder og Vers (1862) og 25 Billeder for Börn (1875). Digtene er ofte fabler eller fabellignende situationer, ind imellem med en tydeligt formuleret morale eller pointe, andre gange blot stemningsbilleder. At to af de tre titler bærer ordet „børn” i titlen, mens den sidste ikke gør det, er ikke noget tilfælde. Billeder og Vers retter sig i højere grad mod et voksent publikum, og heri er fabelformen da også mindst udtalt. Temaet er ofte ung kærlighed og livets fortrædeligheder i almindelighed. For både Fem og tyve Billeder for smaa Børn og 25 Billeder for Börn gælder, at hovedpersonerne oftest er dyr eller børn.

Fem og tyve Billeder for smaa Børn er illustreret af Martinus C.W. Rørbye (1803-48), der som maler især er kendt for sine folkelivsskildringer, bl.a. „Fiskere fra Skagen med optrækkende Uvejr” (1833). I øvrigt gælder det, at tegningerne i de tre bøger er meget ens i format og stil. Der er tydeligvis tale om en meget bunden genre, både hvad angår tekst, billede og grafisk tilrettelæggelse. Fælles for samlingerne er også den tidligere omtalte biedermeierske ironi. Barnet ses ofte, også i de to børnesamlinger, som repræsenterende de voksnes svagheder, sådan som det også sås i Flugten til Amerika. Et typisk eksempel er „Den tapre Soldat” om en lille dreng, der forsynet med hjelm, trompet og lanse går til angreb på gårdens gæs:

"Men paa sit Tog han kom altfor nærDe gule Gjæslingers vevre Hære:Det kunde den gamle Gaas ei lide,Den tripped og hvæsed og vilde bide;Da flygted han ræd, den lille Skjelm,Og tabte sit Mod og tabte sin Hjelm."

Men også alvoren er der plads til, og det vil i Winthers tilfælde ofte sige døden. I slutdigtet „En fattig Familie” sidder moren tilbage med tre børn efter farens død. „Men de har til Gud deres Tanke vendt,” som der står, og en hjælpende „Engel” i skikkelsen af en kvinde træder ind gennem døren. I hånden bærer hun en pung.

Illustrationerne til Billeder og Vers har maleren Julius Exner (1825-1910) tegnet „med Pen paa Steen”, som der står på titelbladet. Også Exner er kendt for sine folkelivsbilleder. De vandt i samtiden så stor popularitet, at andre malere ofte malede dem efter, hvorved de nåede ud til et stort publikum. Det er i Billeder og Vers, vi møder den lille cyklus i fem dele om et barns død med titlerne „Den nye Gjæst”, „Barnets Hjem”, „Dødens komme”, „Ved Kisten” og „Barnets Grav”. Gennem de i alt ti strofer følger man det nyfødte barns første dage, indtil det bliver sygt og dør. I „Ved Kisten” skildres morens sorg, mens hun knæler ved kisten, og så:

"Der kommer han med Laaget hid.Endnu et Blik – end er der Tid.Lad hende saa ei længer dvæle,At ei hun høre skal den fæle,Den rædselsfulde, travle Hammer,Som lukker for det snevre Kammer."

25 Billeder for Börn indeholder i overvejende grad fabler, meget lig Kaalunds. Det er især tamdyr, som er hovedpersoner, ikke mindst heste, og ligesom hos Kaalund betones modsætningen mellem den rå og den kultiverede natur. Ørnen må ikke dræbe småfuglene, men jægeren må godt dræbe rovfuglen. Illustratoren er denne gang den mindre kendte maler Simon Simonsen (1841-1928), ikke at forveksle med den forfatter af samme navn, som oversætter Heinrich Hoffmanns Der Struwwelpeter til dansk.

Vi har i det foregående mødt tre af tidens malere som illustratorer af billedbøger, og det var på ingen måde usædvanligt, tværtimod. Sådanne illustrationsopgaver bidrog til malernes indtægt, også de kendteste blandt dem. Et godt billede heraf får man af Billedbog for Store og Smaa, som Christian Winther dels redigerer, dels bidrager til i 1871. Den består af 28 korte digte af forskellig form, de korteste blot på et par linjer. Hvert digt er forsynet med en illustration, som sammen med teksten på vanlig vis er rammet ind og dermed fylder en helside. Blandt illustratorerne er Lorenz Frölich, Pietro Krohn, Holger Drachmann, Julius Exner, Simon Simonsen og Otto Haslund, mens forfatterne er bl.a. H.V. Kaalund, Ludvig Bøtcher, Christian Richardt, Johan Krohn og H.C. Andersen.

Blandt Christian Winthers andre børnebøger kan nævnes En Morskabsbog for Børn (1850), som er en blanding af korte prosafortællinger og digte uden illustrationer. I indledningsdigtet „Til Læseren” sættes læsning meget typisk op som et alternativ til legen:

"Men – Dukker, Kegler, BilboquetFaae sagtens Tiden til at ile;Dog stundom kan man blive træt, –Og, hvordan skal man da hvile?– Min Ven! Jeg veed ei bedre Trøst,Du dig til Bøgerne maa vende;Paa Bøger er der sielden Brøst,Har Du ei andre, tag saa denne!"

„Brøst” betyder „fejl” eller „ufuldkommenhed”. Og fuldkommen skal man i øvrigt være ifølge disse meget konventionelle moralske fortællinger. Hele tiden understreges betydningen af mod og troskab. Typisk er „De to Peblinge”, som senere fandt vej til en del læsebøger: Præsteenken Moder Kordt, bosat i Vordingborg, er mor til den opvakte 12-årige Martin, hvis bedste ven er Hans Jørgen, søn af en af byens rådmænd. Da moren en dag skal have gæster, beslutter Martin at fange nogle duer til hende i Gåsetårnet. Han drager af sted på den farefulde færd sammen med Hans Jørgen, men da de fem duer er fanget, kommer de to drenge op af skændes om, hvem der skal have to, og hvem der skal tre. I vrede slipper Hans Jørgen det bræt, som Martin står på, og denne styrter ned. Alle, også Hans Jørgen, tror, at Martin er død, men han er landet i et vognlæs grene og kommer lidt efter gående mod den nu lykkelige mor, stolt frembærende de indfangne duer. Han dækker over Hans Jørgen, som dog selv tilstår. Afslutningen lyder: „Efter Kirketjenesten spiste Farbroderen hos Martins Moder til Middag, og Martin saae med ikke ringe Fornøielse de fem Duer staae stegte og brune midt paa Bordet. – Det havde nær blevet en kostbar Duesteg!”.

Som den sidste af Winthers tekster skal nævnes hans ABC fra 1863, forsynet med „28 Billeder”, også disse tegnet af en meget kendt maler, nemlig Constantin Hansen (1804-80), en af tidens mest brugte portrætmalere. Det er en helt klassisk ABC med gengivelse af både det gotiske, det latinske og det skråtskrevne alfabets store og små bogstaver, nogle få ganske korte tekster og – i sidste halvdel af bogen – et lille abc-rim til hvert bogstav; det er her tegningerne dukker op. Bogen afsluttes med en additions- og en multiplikationstabel.

H.C. Andersen skrev for børn, i hvert fald sine første eventyr. B.S. Ingemann gjorde det også, om end kun de syv morgensange og nogle få andre digte. For begge forfatteres vedkommende er det blevet diskuteret, om de pågældende tekster ikke i lige så høj grad er for voksne, ja måske endda allermest for voksne. Det samme kan ikke siges om Christian Winthers børnetekster, bortset fra at nogle af hans tekster for voksne efterhånden blev til børnelitteraBemærkelsesværdigt er det, at de mange wintherske digte i den heyske stil ikke har spillet nogen særlig rolle senere, modsat H.V. Kaalunds Fabler for Børn. De er fra samme periode, og de er på ingen måde ringere. Ofte har de samme tema og motiv. Dette forhold belyser uklarheden i den kanoniseringsproces, som giver nogle tekster et ofte langt efterliv, mens andre hurtigt forsvinder.

Om Christian Winther skal tilføjes, at han gennem sine mange oversættelser og gendigtninger medvirkede til, at en række internationale værker blev gjort tilgængelige for et dansk publikum i en læsbar form, ikke mindst for børn og unge. Det gælder Johann Heys Halvhundrede Fabler for Børn (1834) og Endnu et Halvhundrede Fabler for Børn (1838), rævebogen Reinicke Fos (1849), Æsops Fabler (1859), De smukkeste Æventyr fra Tusend og én Nat (1863) og Perraults Eventyr (1873), værker, der alle tidligere er omtalt her i bogen.

Noter

Flugten til Amerika er udkommet i adskillige oplag siden den første billedbogsudgave fra 1900. I 1978 kom en udgave med Herman Stillings illustrationer. Bogen er oversat til engelsk af Piet Hein i 1976.

Festen paa Kenilworth havde premiere 6. januar 1836.

Rørbyes „Fiskere fra Skagen med optrækkende Uvejr” findes på Skagens Museum.

Vejviser

Værket Historien om børnelitteratur udkom i 2006. Teksten ovenfor er kapitlet Christian Winther.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig