Nazister?

Da man efter besættelsen gjorde op med personer, som havde samarbejdet med tyskerne og måske tilmed havde været medlem af det danske naziparti, D.N.S.A.P., kom også en række forfattere på anklagebænken, herunder forfattere, som havde skrevet for børn.

To forfattere til børnelitterære værker havde været medlem af nazistpartiet og blev dømt som sådan. Andre, ca. 20 personer, blev – efter at Dansk Forfatterforening havde nedsat en såkaldt „æresret” – ekskluderet af foreningen. Blandt sidstnævnte var Svend Fleuron og Ingvald Lieberkind, som begge havde skrevet dyrefortællinger til OTA-bøgerne. De blev dømt for at have samarbejdet med tyskerne og deltaget i deres arrangementer. Også Jakob Bech Nygaard (1911-88) blev ekskluderet, fordi han havde været medlem af det danske D.N.S.A.P. og skrevet artikler i partibladet Fædrelandet. Selv forklarede han, at han kun meldte sig ind i nazistpartiet for at researche til nogle bøger. Bech Nygaard skrev nogle få bøger direkte henvendt til børn samt voksenromanerne Guds blinde Øje og Du blev Træl (begge i 1941), som blev endog meget populære blandt store børn. De har fastholdt deres popularitet op til i dag.

De to aktive medlemmer af D.N.S.A.P. var Harald Bergstedt (1877-1965) og Niels Meyn (1891-1957). Bergstedt kendes i dag bedst for børnesange som „Solen er saa rød Mmor” (1915) og „Jeg ved en Lærkerede” (1921). For voksne skrev han bl.a. fire digtsamlinger med fællestitlen Sange fra Provinsen (1913-21). Han var i mange år tilknyttet arbejderbevægelsen og skrev i dagbladet Social-Demokraten, men i 1942 meldte han sig ind i D.N.S.A.P, og så sent som 3. maj 1945 skrev han et hyldestdigt til Hitler og hans „velgørende Menneskelighed”. Efter at være blevet dømt for nazistisk virksomhed og have siddet to år i fængsel, fortsatte han med at skrive, men Danmarks Radio havde frem til 1963 et internt forbud mod at spille hans sange.

Niels Meyn er nok den dansker, der har skrevet flest børneromaner, flertallet af dem under pseudonymer, som han også brugte, når han skrev for voksne. I alt 39 sådanne pseudonymer kender vi til, bl.a. de dansklydende Andreas Rasmussen, Jens Munk og Anne Lykke og de engelsk- og amerikansklydende Phil Farwelt, Patricia Bennett og Ann Marshall. Mandsnavnene brugte han, når han skrev for drenge og mænd, kvindenavnene, når han skrev for kvinder. De fleste af hans bøger var drengeromaner i en episodisk og dramatisk stil, hvor der ikke er taget meget hensyn til autencitet og realisme. Blandt titlerne – skrevet under eget navn – kan nævnes debuten Med Luftskib til Mars (1911, sammen med August Kingsley), Rejsen til Venus (1915, den første han skrev alene) og Radio-Detektiverne (1934). Sidstnævnte var udgivet af stormagasinet Daells Varehus.

Meyn meldte sig i 1940 ind i D.N.S.A.P., men ud igen i 1942. I disse to år var han tilknyttet Fædrelandet, hvortil han skrev artikler og nogle få noveller med tydeligt præg af nationalsocialistisk holdning med genkommende hyldester til den danske mands „Vikingeaand”. Også han blev ekskluderet af Dansk Forfatterforening.