Eftertiden

Endnu mens H.C. Andersen levede, blev han genstand for omfattende fejring. I 1867 blev han således udnævnt til æresborger i Odense, bl.a. med fakkeltog, og 4. september 1869 fejrede man samme sted hans afrejse til København 50 år tidligere, bl.a. med opstilling af en buste i Studenterforeningen. To dage efter var turen så kommet til København i anledningen af hans første entré i byen. Det fejredes bl.a. med middag og udnævnelse til kommandør af Dannebrog.

Tidens blade, især børnebladene, bragte ofte hyldester til H.C. Andersen, ikke mindst på hans fødselsdag. Således også på 70-årsdagen i Folkets Nisse nr. 14, 1875:

"Vi hilse dig glade med Sang, og viDig ønske, at Aarets „Syv gange Ti”,Ej svække din dejlige Gave!Her kommer vi til dig, Haand i Haand:Hav Tak for hver Blomst, som din skabende Aand,Os bragte fra Himmelens Have."

Også efter Andersens død holdt børnebladene fast. Da man fejrede 100-året for Andersens fødsel i 1905, udgav Børnevennen et særnummer, hvor en række af tidens kendteste børnebogsforfattere, bl.a. Emma Kraft, Anna Erslev, Kappel Bocker og Niels K. Kristensen, fortalte om deres første møde med digteren.

H.C. Andersen er siden blev fejret mange gange og med allerstørst intensitet og budget i 2005, hvor den til lejligheden oprettede HCA 2005 Fond stod med ansvaret. Utallige bøger blev udgivet, bl.a. H.C. Andersens samlede værker i 18 bind og Jens Andersens store biografi, og der blev sat gang i initiativer i grundskolen og gymnasiet, ligesom en hær af internationalt kendte personer blev udnævnt til såkaldte H.C. Andersen-ambassadører.

Samtidig viste en undersøgelse gennemført af Center for Børnelitteratur, at danske børn i 14-års alderen i gennemsnit kendte ni af Andersens 156 eventyr, og at de vidste, at han var født i Odense, havde en stor næse og store fødder, rejste meget og „havde problemer med damerne”, som en dreng skrev. De ti mest kendte eventyr blandt eleverne i 8. klasse var i rækkefølge: „Den grimme Ælling”, „Fyrtøiet”, „Klods-Hans”, „Prindsessen paa Ærten”, „Den lille Pige med Svovlstikkerne”, „Den lille Havfrue”, „Svinedrengen”, „Tommelise”, „Kejserens nye Klæder” og „Den standhaftige Tinsoldat”. Flere af eventyrene kendte eleverne fra bl.a. tegnefilm.

En undersøgelse af de mest brugte eventyr i skolernes læsebøger og antologier gav stort set det samme resultat, dog sneg også eventyr som „Historien om en Moder” og „Sneedronningen” sig ind på listen. At vi taler om en egentlig H.C. Andersen-kanon, understreges af, at det stort set er de samme eventyr, som optræder i Tivolis forlystelse Den flyvende Kuffert.

Det er med udgangspunkt i de nævnte undersøgelser ikke urimeligt at stille spørgsmålet, om H.C. Andersens eventyr vil overleve. Om de også vil blive læst, når digterens 250-års fødselsdag skal fejres? Hvad vi kan konstatere, er, at kun en meget begrænset del af H.C. Andersens samlede værker læses i dag. Væk er – uden for en snæver kreds af særligt interesserede – romanerne, skuespillene, rejseskildringerne, næsten alle digtene og de fleste af eventyrene. Af eventyrene er vel i dag blot 30-40 stykker i brug, forstået på den måde, at de stadig genudgives, fx som forlæg for billedbøger, stadig inspirerer andre kunstnere inden for mange medier, og stadig læses af og for børn.

I 1993 stillede lederen af H.C. Andersen Centeret i Odense, Johan de Mylius, spørgsmålet, om det ikke var nødvendigt, hvis H.C. Andersens eventyr skulle overleve, at foretage en forsigtig tilpasning af sproget i dem, så de blev mere tilgængelige for moderne læsere, herunder børnene:

"I kioskerne og i bogforretningerne kan man ganske vist finde moderniserede udgaver af H.C. Andersens eventyr, men de er skrevet af en tysk forfatter og så genoversat til dansk. Det kan vi da ikke være tjent med. I udlandet er der ikke det samme problem. Her oversættes han til et moderne sprog."

Hvad de Mylius talte for, var „nænsomt bearbejdede versioner af eventyrene”, og det vakte betydelig modstand. Kritikeren Erik Skyum-Nielsen kaldte det for „litterært hæleri”, og han tilføjede: „Det er dybt krænkende, hvis formidlere uantastet får lov til, med store, bløde pædagogiske hænder, at plante fedtede fingeraftryk i noget af det smukkeste, der er skrevet på dansk”.

Flere gav Skyum-Nielsen ret og talte om, „hvor meget der kan ligge bare i et kommas placering”, mens andre forsvarede kravet om bearbejdede udgaver til en bredere læserskare, bl.a. kritikeren Jens Andersen, som senere skrev sin H.C. Andersen-biografi: „Lad os dog få vor gamle eventyrskat oversat til nudansk.”

Jens Andersen gjorde selv noget ved det; i 2000 udkom H.C. Andersens glemte eventyr genfortalt af Jens Andersen. To år efter udkom H.C. Andersen. Eventyr udvalgt og nyskrevet af Villy Sørensen. Og endnu tre år efter yderligere en let bearbejdet udgave med 29 eventyr, trykt i næsten 80.000 eksemplarer og uddelt til alle elever i 6. klasse i anledning af 200-års fejringen.

Vi står i dag i den situation, at H.C. Andersens originale eventyr står side om side med flere „nænsomt bearbejdede” udgaver og noget, man med rette kan omtale som krænkelser af forfatterens droit morale: på bibliotekerne, hos boghandlerne og i hjemmene.