Billedværker

Side fra CCLII Udvalde og med 800 Billeder udvalde Bibliske Hoved-Sprog, eller en saa kaldet liden Billed-Bibel, Gemyttet til Forfriskelse; og Ungdommen til Nytte, at den derved maa lære at nefne en hver Ting ved sit rette Nafn, og uden nogen Møje at erindre sig den Hellige Skrifftes Sprog. Sådan lyder den fulde titel på denne billedbibel, udgivet første gang i Tyskland i 1687, og oversat til dansk 1710. Senere skete nogle ændringer. Siden her stammer fra 1775-udgaven (gengivet fra V. Stybes Fra billeark til billedbog, 1983). Bemærk rebusformen, hvor ord er erstattet af tegninger.

.

Artikelstart

Udviklingen inden for bogtrykkunsten gjorde det efterhånden lettere at lade billeder indgå i bøgerne sammen med tekster. Der udgives forholdsvis tidligt nogle få gennemillustrerede bøger for børn, dvs. allerede i 1500-tallet. Forfattere og udgivere vidste også dengang, at billeder ville fange især mindre børns opmærksomhed. Som John Locke (1632-1704) skrev herom i Some Thoughts Concerning Education (1693): „Hvis der tilmed er illustrationer i barnets Æsop, så vil den blive så meget mere underholdende og opmuntre ham til at læse, da den forøger hans viden”.

Normalt regnes Kunnst- und Lehrbüchlein für die anfahenden Jungen (1580) for den første billedbog for børn. Den var illustreret af schweizeren Jost Amman (1539-91). Bogen, som først blev genfundet i 1960'erne, indeholder en række træsnit med billeder fra børns hverdag, bl.a. ses et barn, der læser i sin ABC. Men det skal understreges, at det store billedgennembrud først kom med den tidligere omtalte Orbis Pictus, dvs. i midten af 1600-tallet.

Blandt billedværker for børn fandtes der ud over egentlige lærebøger, som typisk var en blanding af ABC'er, ordbøger og korte oplysende artikler, også billedbibler. I Tyskland udgives fra slutningen af 1600-tallet sådanne værker, som også når til Danmark, bl.a. En liden Billed-Bibel, som egentlig hedder CCLII Udvalde og med 800 Billeder udlagde Bibliske Hoved-Sprog eller en saa kaldet liden Billed-Bibel, Gemyttet til Forfriskelse; og Ungdommen til Nytte, at den derved maa lære at nefne en hver Ting med sit rette Nafn, og uden nogen Møje at erindre sig den Hellige Skrifftes Sprog (1710). Der udsendes flere til dels ændrede udgaver på dansk af disse 252 illustrerede tekster op gennem 1700-tallet. Originalværket var et kobbertryk, en ganske kostbar teknik. Den første danske udgave er dog trykt ved hjælp af de billigere træplader, „effterdii” – som der står i bogen -„mand icke har meent at drifve nogen Aager med Guds Ord”.

En liden Billed-Bibel har visse fælles træk med Orbis Pictus, bl.a. de mange billeder, hvoraf man kan lære, hvad dyr og ting kaldes, og hvordan ordene staves. Men centralt står dog det religiøse budskab, formidlet gennem rebusser med tilknyttede smårim og efterfølgende henvisning til skriftsteder, fx:

"Hos alle Lefvende er detsom mand ønskersom er (Haabet)thi at en lefvende (Hund) er bedreend en død (Løve)."

Ordene i parentes er i bogen gengivet som illustrationer og ikke skrevet med bogstaver (se også illustrationen).

Et andet stort tysk billedværk er skrevet af pædagogen og filantropismens grundlægger, Johann Bernhard Basedow (1723-90). Det er Elementarwerk fra 1770-74, fordelt på fire bind og illustreret af Daniel Chodowiecki (1726-1801). I det ene bind er der omkring 100 oftest firedelte „Kupfertafeln”, som viser scener fra det velstillede borgerskabs hverdag, også børnenes hverdag, bl.a. børnelege. I de tre andre bind findes vejledning i, hvordan billederne kan bruges i en opdragelses- og undervisningssammenhæng.

Endelig skal nævnes den ligeledes tyske Friedrich Johann Justin Bertuchs (1744-1822) 12 bind store Bertuchs Bilderbuch für Kinder, udgivet hæftevis 1790-1830, de sidste hæfter altså efter hans død. Det er Bertuch, som har sagt de inden for børnelitteraturen ofte citerede ord om billedbogens betydning: „En billedbog er i børneværelset en lige så væsentlig ting som vuggen, dukken eller kæphesten og endnu mere uundværlig.” Hvert bind rummer omkring 100 store, håndkolorerede billeder, kaldet „tavler”, som viser det, børn formodes ikke at kende til. Det velkendte interesserede næppe børn, mente Bertuch.

Også i Danmark udkommer der i sidste del af 1700-tallet flere pragtværker med billederne rettet mod børn, bl.a. Christian Raffs (1748-88) Naturhistorie for Børn med tolv Kobbere (1784). Kobbertrykket, som for alvor slår igennem i 1700-tallet, giver enestående muligheder for meget smukt trykte bøger, og det udnyttes altså også i bøger for børn. Men man er stadig nødt til at håndkolorere billederne, hvis de skal gengives i farver.

En del af datidens børns billedverden var billedarkene, som tidligere kort er omtalt. Op gennem 1700-tallet udbredes de i stigende omfang, også flere som var specielt rettet mod børn, bl.a. billed-ABC'er, men også ark med figurer forestillende fx soldater eller vanskabninger. Nogle udklipsark blev særligt populære; herfra klippede man billeder ud, som så kunne klistres op på forsiden af de ellers meget grå og kedelige skolebøger. Billedarkene kom til Danmark fra især Tyskland, men der blev også udsendt danske tryk fra Johan Rudolf Thieles (1736-1815) trykkeri, i alt op mod 200, heraf flere for børn.

Noter

Om den tidlige illustrerede bogs historie, se også Vibeke Stybes Fra billedark til billedbog (1983).

Vejviser

Værket Historien om børnelitteratur udkom i 2006. Teksten ovenfor er kapitlet Billedværker.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig