Slutbilledet i den første udgave af Jens Sigsgaards og Arne Ungermanns Palle alene i Verden (1942). Senere ændredes slutningen, så Palle ses lege sammen med sine kammerater.

.

Arne Ungermann (1902-81) var uhyre produktiv som tegner. Det var ham, der stod bag de form- og indholdsmæssigt eksperimenterende jørgens hjul (1932), Onkel Færdsels-Signal (1933) og Toget. Den Sjove Bog (1936), som tidligere er omtalt, og han udgav også andre billedbøger, bl.a. Mit Skib er ladet med (1934), Lottes Forvandlig (1949), Pusti, som hverken var Fugl eller Fisk (1956) og Da Solen blev forkølet (1960), for hvilken han i 1961 modtog Kulturministeriets børnebogspris. I 1950 tegnede han til Jørgen Nashs gendigtning af Edvard Lears nonsensrim med titlen Historien om fire børn, en missekat og en kvanki-vanki. størst gennemslagskraft fik dog Palle alene i Verden fra 1942.

Ungermann begyndte som så mange andre af sine samtidige som bladtegner, i dette tilfælde ved fynske aviser og fra 1924 ved Politiken, hvor han især bidrog til det populære Magasinet, som han i en periode også var redaktør for. Han blev ikke mindst kendt for tegneserien Hanne Hansen, som han tegnede 1935-58. Hovedpersonen var en tjenestepige, og hendes hverdag var i et rigmandshjem, hvor husets frue jager med hende: „Skal den Opvask vare hele Dagen, / hvis De rubbede Dem lidt, saa var det rart. / Men De er en doven Dulle, det er Sagen, / og mit Hus skal være færdigt i en Fart / Ja, De er en evig Tid om de Par Stuer, / og der skal nu være Orden i et Hjem […].” Det var fra starten meningen, at den unge Hanne skulle vandre fra plads til plads for dermed at tegne et billede af danskernes hverdag, men hun forblev på samme sted, indtil hun i 1958 giftede sig med sin kæreste Brille, i øvrigt et let genkendeligt portræt af kollegaen Sven Sabroe, kaldet „Bro Brille”.

Allerede i 1925 havde Ungermann tegnet en tegneserie til Fyens Stiftstidende, Kasper Knalds Oplevelser, som tydeligt var inspireret af Knold og Tot. Han bidrog i øvrigt med tegninger til de satiriske årbøger Blæksprutten og Svikmøllen og illustrerede en lang række værker for voksne, bl.a. en ny udgave af Decameron (1949) og Münchhausens Eventyr og Rejser (1941). Også et utal af plakater til offentlige institutioner, private firmaer, udstillinger og film tegnede han – med stor originalitet. Man genfinder tydeligt plakatstilen med dens enkle motiver og klare farver i flere helsides illustrationer i Toget. Den Sjove Bog.

Størst udbredelse fik som nævnt Palle alene i Verden med tekst af Jens Sigsgaard (1910-91). Sigsgaard var uddannet lærer og cand. psyk og i 1941-74 rektor for Frøbelseminariet, som uddanner børnehavepædagoger. Samme år, som Palle alene i Verden udkom, skrev han også den flere gange genudgivne børnepsykologi Barnets Verden, som fik stor indflydelse på tidens børneopdragelse. Hans motto var: „Det er ikke tilfældigheder, der former vort liv, men den måde, vi møder tilfældighederne på.”

Palle alene i Verden, som er Sigsgaards første børnebog, er skrevet med en klar pædagogisk intention og baseret på et forskningsprojekt om, hvad mere end 1000 børn i 5-8 års alderen ville gøre, hvis de fik mulighed for at gøre præcis, hvad de ville. Og de ville ikke overraskende, som det bliver tilfældet med Palle, nøjes med at vaske sig „en lillebitte smule”, gå i en chokoladebutik og spise løs, blot for at fortsætte til grønthandleren, hvor det er appelsinerne, der frister, og så ville de gå, hvor græsset ikke må betrædes og køre sporvogn og brandbil helt alene, indtil – og det er det afgørende – det blev kedeligt, fordi der ikke var nogen at lege med. Originaludgaven af bogen slutter med, at Palle flyver af sted og ramler lige ind i månen, hvorefter han falder ned og grædende vågner. Det hele var bare en drøm.

Om slutningen har Sigsgaard selv skrevet: „I 1954-udgaven blev det sørgelige slutbillede af den grædende Palle alene i sin seng skiftet ud med en glad Palle på en legeplads med kammerater. Allerede ved udgivelsen i 1942 kristiserede en anmelder ved Sorø Amtstidende den triste slutning og skrev, 'at sådan kunne H.C. Andersen aldrig have båret sig ad'. Den nye udgave lanceredes efter mange overvejelser første gang i 1951 i en hollandsk udgave […].”

Den hollandske udgave blev ikke den eneste oversættelse. Bogen findes i dag tilgængelig på mere end 30 sprog, bl.a. det meget specielle bliss-sprog, et tegnsprog som kan bruges af børn med visse former for hjerneskade. Palle alene i Verden blev også filmatiseret i 1949, instrueret af Astrid og Bjarne Henning-Jensen.

Og 1954-udgaven blev ikke den eneste ændring. I 1974 besluttedes det at tegne helt nye tegninger med deraf følgende omskrivninger. Målet var at tilpasse bogen til de nye tider, hvor sporvogne var erstattet af busser, og drenge havde langt hår og gik anderledes klædt. Den ældste udgave med både sporvogne og den grædende Palle i sengen fastholdt dog sin popularitet, og i 1984 vendte man tilbage hertil.

Ungermanns tegninger understreger tekstens og budskabets enkelhed. På alle billeder ser man Palle og dertil kun de mest nødvendige genstande, fx en seng, nogle kasser med appelsiner og en vippe og nogle få andre legeredskaber. Ofte er der ingen baggrund, eller den antydes blot, og farverne er klare og adskilt med streg, sådan som det ses i Palles røde, hvide og blå kasket.

Sammen lavede Sigsgaard og Ungermann også Okker gokker Gummiklokker og andre Børnerim (1943) og Abel Spendabel og andre Børnerim (1945); bag disse ligeledes omfattende research, nemlig indsamling af ca. 2000 rim og remser blandt børn i københavnske skoler.

Jens Sigsgaaard skrev flere børnebøger, også med andre illustratorer, bl.a. Pas på de små (1960), en propagandabog udgivet af en særlig komité og trykt i 400.000 eksemplarer. Som Sigsgaard selv har beskrevet denne proces: „Mejeribrugets Hjemmemarkedsudvalg bekostede dette foretagende, og derfor skulle der nævnes noget om mælk og smør.” I 1954-58 var han med i den gruppe, som tilrettelagde børnebladet Klumpe-Dumpe, og i midten af 1950'erne skrev han tekster til samlebillederne i Richs album om Dumbo, Bambi og Lady og Vagabonden.

Noter

I jubilæumsudgaven af Palle alene i verden fra 1992 findes et længere efterskrift om bogens tilblivelseshistorie, skrevet af Jens Sigsgaard selv. Dertil oplysninger om forfatteren og hans øvrige produktion.

Vejviser

Værket Historien om børnelitteratur udkom i 2006. Teksten ovenfor er kapitlet Arne Ungermann.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig