Morten Hallager (1740-1803) omtales i Salmonsens Konversations Leksikon (1920) på denne måde: „Hans Kundskaber og Smag stod ikke paa Højde med hans Flid og Lyst til at gavne”. I Dansk Biografisk Leksikon (1980) finder man denne karakteristik af ham: „Hans skrifter vidner ikke meget om kritik eller dannelse.”

Flittig var Hallager i hvert fald, for ikke alene startede han sit eget trykkeri i 1771, han oprettede også – efter at have solgt trykkeriet – en privatskole i 1784, og så oversatte og skrev han mere end hundrede værker, bl.a. rejseskildringer, børnebøger og skolebøger, som opnåede betydelig udbredelse, ikke mindst hans franske læsebog, som den unge Trine bruger i Johan Ludvig Heibergs kendte vaudeville Aprilsnarrene (1826). Da hendes mor, Madam Rar, besøger skolen for at orientere sig om datterens kundskaber, siger frøkenen: „Trine, læs et Stykke Fransk for din Moder. Tag Hallagers Læsebog”.

Oftest tog Morten Hallager, som på bøgernes titelblade omtalte sig selv som skolelærer, udgangspunkt i tyske og ind imellem også franske værker, som han direkte oversatte eller bearbejdede. Hans Samlinger af Eventyr til en behagelig Tidsfordriv for Børn og Børnevenner i ledige Timer fra 1799 var således ifølge titelbladet „uddragne af” en af tidens mange tyske elementarbøger. Hallager har selv beskrevet sin fremgangsmåde i forordet til bogen Biekube fra 1797:

"Jeg finder stykker af Choffin hos Sultzer og Gedicke, af Campe i Berquins og Salzmanns Skrifter, ligesom jeg hos Campe finder stykker, jeg før har læst i andre Skrivter; men saa fortreffeligen omarbeidede efter sin Hensigt, at man næsten glemmer, at man har læst dem før. Hvad Oversættelsen angaar, da har jeg ikke just altid nøie fulgt mine Forfattere; men undertiden hos nogle sat til og taget fra; alt eftersom jeg troede det overensstemmende med min Hensigt, at more, gavne og fornøie Børn."

Det fremgår tydeligt, at den tænkemåde om forfatteres og værkers rettigheder og ukrænkelighed, som slår igennem i sidste halvdel af 1800-tallet, endnu ikke er en del af oversætternes og genfortællernes verdensbillede.

Samlinger af Eventyr var blot én i en række af såkaldte nytårsgaver fra Hallagers hånd, men i modsætning til de foregående indeholdt den udelukkende eventyr, ni i alt, for „Intet kan dog være mere tjenlig til at befordre Læselyst hos Børn end Bøger af dette Slags,” som der står i „forerindringen”, som forord ofte kaldes. I udgaven for 1801, som bærer titlen Smaa muntre Historier og Fortællinger blandede med fornøielige Samtaler, indrettede efter Børns Fatte-Evne for at opvække deres Læselyst, og tilligen at vænne dem til Dyd og en artig Opførsel baade hjemme og i Selskab med andre Børn, skriver han i indledningen:

"Mine kiere Børn! Jeg vil nu i Aar ligesom de forrige Aaringer give eder en lille Bog til Nytaarsgave, som skal indeholde moersomme Historier og Samtaler, hvoraf I kunne have megen Fornøielse og Nytte, om I blot ville give Agt derpaa, og naar I have læst eller hørt dem læse, ikke glemme at indrette eders Opførsel derefter."

Så er tonen lagt. Læseren – og ikke mindst læserens forældre – ved, hvad det drejer sig om. Tonen fastholdes da også i de 38 ganske korte fortællinger, fordelt over knap 200 sider. Blandt titlerne er „Selvroes”, „Hunde-Haderen”, „Hjertens Godhed”, „Hvor fordeelagtigt det er at være lydig” og „Hvilken Fornøielse det er at være andre til Tjeneste”.

Typisk er den første fortælling, som hedder „Skolegangen”. Her fortælles om en lille dreng, som hellere vil „løbe om i Marken end gaae i Skolen”. På vej til skole møder han en pige, som han gerne vil lege med, men hun siger nej: „Min lille Ven, jeg har andet at bestille end at lege”, og bedre bliver det ikke, da han møder en bi, en hund, en fugl og en hest, for alle har de travlt med deres nyttige gøremål, og den lille dreng må konkludere: „Alle de, som jeg har seet, have havt andet at bestille, end at lege. Jeg maa ogsaa bestille noget, som er bedre. Jeg vil strax gaae lige i Skolen og lære mine Lexer”.

Stor litteratur er det unægtelig ikke, og det ligner til forveksling, hvad børn ellers blev budt som læsestof i tiden, jf. de tidligere eksempler herpå. Det gælder også Hallagers Mærkværdige Børns Levnetsbeskrivelser eller Mønstre til Efterligning for Ungdoms Alderen (1801), hvor ordet „mærkværdig” betyder „bemærkelsesværdig”. Heri findes den særlige pointe, at det ikke hjælper os at „have Krigere for Øine, som have leveret Feltslag, underkuet Nationerne, ødelagt Rigerne, og kommet Jordens Folk til at skielve”; det, vi har brug for, er „de Børns Historier, som have gjort sig berømte ved deres Talenter eller andre gode Egenskaber”. Bogen er oversat fra fransk, oprindeligt skrevet af „Hr. Freville”, og Hallager lægger ikke skjul på, at hvis denne bog „vinde Bifald, skal [der] vorde fortsat med flere”.

Morten Hallagers søn, Christlieb Buch Hallager, fortsatte i farens spor og udgav ligeledes flere børnebøger, bl.a. Samling af Lærerige Fortællinger for Børn til at opvække deres Læselyst og befordre deres Kundskabers Udbredelse fra 1817.

Den anden markante udgiver var Christian Steen, siden 1810 ejer af butikken „Børsen Nr. 2”. Han så frem for nogen de store muligheder, der lå i at udgive børnebøger, også de dengang meget kostbare og smukt illustrerede „kobberværker”, og han valgte at præsentere bøgerne for publikum gennem en markant markedsføring, bl.a. brugte han målrettet annoncering. Han var i øvrigt forfatteren Carit Etlars udgiver. Steens betydning var på længere sigt langt større end Hallagers.

Noter

Scenen med Hallagers franske læsebog forekommer i fjortende scene i Aprilsnarrene (J.L. Heiberg: Dramatik i udvalg, 2000, s. 195).

Vejviser

Værket Historien om børnelitteratur udkom i 2006. Teksten ovenfor er kapitlet Hallager og Steen.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig